onsdag den 23. oktober 2013

it's worth it











Det er mørkt udenfor. Den sorte neglelak på mine fingrespidser er begyndt at skalle af. Håret er skrabet tilbage i en rodet hestehale. You Me At Six bliver spillet på replay. Fjernsynet kører stille i baggrunden. Jeg føler mig inspireret. Træt. Glad. Tilfreds.

Afleveringer, fremlæggelser og standpunkts-karakterer ligger og lurer i den nærmeste fremtid, men det er okay. Jeg gør, hvad jeg kan, og så kan jeg ikke gøre det bedre. Så må jeg bare håbe at min lærere synes at det er godt nok. Jeg plejer ikke at blive alt for skuffet.

Måske har musikken lammet mine andre sanser, og alle mine bekymringer. Men det føles godt. Jeg ved at jeg har massere af tid til alting, jeg har ikke travlt (endnu) og en ny John Green-bog ligger og venter inde på min natbord, der skal holde mig med selskab senere. 

Nogle gange må man bare stoppe op, midt i al påstyret, og bare trække vejret. Slappe af. Drikke en kop te og forsikre sig selv om, at det hele nok skal gå. For det skal det. Hvis man bare lægger mærke til de små ting. De små ting, som duften af regn, skiftende årstider, eller et smil fra en fremmed, som gør livet værd at leve. 

2 kommentarer:

  1. virkelige flotte billeder!!! elsker elsker elsker din blog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Du aner ikke hvor meget det betyder! <3

      Slet