mandag den 26. november 2012

//jeg er ikke perfekt, men jeg prøver//

Jeg har tit lige brug for at minde mig selv om at jeg er okay. At mine veninder virkelig holder af mig. At jeg godt kan komme et sted hen med det jeg laver. At jeg godt kan nå min drømme, hvis jeg virkelig stræber efter det. Så her er en liste over fem ting jeg er tilfreds med, omkring mig selv.

1) Jeg er meget engageret i alt jeg laver. Hvis jeg går igang med et projekt som jeg virkelig brænder for tænker jeg ikke på andet, laver ikke andet, kommer hele tiden på nye idéer, hvordan jeg kan gøre det bedre. Jeg efterlader det bare ikke. Dog går jeg også nogle gange halvhjertet ind i projekter og så glemmer jeg alt om det. Men hvis jeg brænder for det, gennemfører jeg det.

2) Jeg er ret ligeglad - på den gode måde. Hvis jeg står i Gina Tricot og ser en vildt fed trøje, er jeg lidt ligeglad med om den ikke er 'på mode' eller ikke er 'cool'. Hvis jeg synes at den er pæn, hvad betyder andres mening så? Hvis jeg godt kan lide at være anderledes, og gå i noget andet tøj, på fuck hvad andre folk synes.

3) Jeg har en meget tvedelt personlighed. En personlighed der tilpasser sig til forskellige lejligheder. Hvis jeg sidder i skolen og laver matematik, kan jeg godt være seriøs og koncentreret. Men hvis jeg er sammen med mine veninder, er jeg skør, mærkelig og fuldstændig anderledes end i klasselokalet. Hvis jeg er sammen med et barn på syv år, kan jeg finde legebarnet frem i mig. Men hvis jeg er sammen med min mormor tager jeg det lidt mere stille og roligt.

4) Jeg har så mange drømme, og prøver altid på at være den bedste version af mig selv. Jeg har høje ambitioner for min fremtid, jeg vil nå til tops. Jeg vil gerne være en rig og succesfuld journalist, jeg vil gerne være den gode veninde alle kan tale med, jeg vil gerne være den gode kæreste, klassekammerat, og når den tid kommer, mor. Jeg vil gøre det så godt jeg kan. Og hvis jeg bare tror på mig selv, skal jeg nok komme langt.

5) Jeg fungerer ret godt under pres. Hvis du giver mig tyve minutter til at skrive et indlæg (jeg har faktisk kun tyve minutter lige nu, bare så i ved det) så skriver jeg et indlæg på tyve minutter. Jeg er god til at holde hovedet koldt, og prøve at finde fornuften. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar