onsdag den 7. november 2012

//tigerkage//


Her den anden dag lavede jeg disse lækre muffins, der smager himmelsk. Opskriften jeg fandt var faktisk til en bredepande-kage, men jeg synes at det er meget sjovere at lave muffins, af en eller anden grund. Så jeg ville bare lige dele opskriften med jer.

Ingredienser:
(Omkring 20 muffins)
4 æg
200g smør
400g sukker
400g mel
2 1/2 tsk. bagepulver
3 tsk. vaniljesukker
1 1/2 dl. mælk
1 1/2 dl. kogende vand
4 spsk. kakao

Pisk æg og sukker, til det er lyst og skummende. Smelt smør og bland det i dejen sammen med mælken. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker, og hæld det lidt i smørblandingen ad gangen. Til sidst hældes det kogende vand i. Kom 1/3 af dejen over i en anden skål, og bland kakaoen i. Gør muffinformene klar, og hæld den lyse dej i. Hæld derefter kakaoblandingen oveni, så den dækker alt det lyse. Bag dem ved 200 grader i cirka 20 minutter. Og spis (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar