søndag den 23. september 2012

sweet sunday - småkager


Jeg bager tit om søndagen, så jeg kunne godt tænke mig at dele mine opskrifter med jer. I denne uge har jeg bagt disse lækre småkager, de er nemme og lave, og der smager fantastisk.

Det skal du bruge:
- 125g smør
- 100g sukker
- 100g farin
- 1 æg
- 1tsk vaniljesukker 
- 200g hvedemel
- 1/2tsk bagepulver
- 1/4tsk salt
- 75g soltørrede tranebær eller rosiner
- 75g hakkede nødder
- 125g grofthakket chokolade

Pisk smør og sukker cremet og pisk farin, æg og vaniljesukker i. Sigt melet sammen med bagepulver og rør det i dejen sammen med salt. Rør tranebær, nødder og chokolade i dejen. Del dejen i to dele og form dem til tykke pølser. Siden der er smør i er det vigtigt ikke at ælte dejen for meget, da den ellers bliver meget flydende. Pak dem ind i husholdningsfilm og sæt dem i køleskabet i mindst en time. 
Varm ovnen op til 180 graders varmluft. Skær dejen i 1 cm tykke skiver og læg dem med god plads på bageplader med bagepapir. Bag kagerne i 10-12 min. og lad dem afkøle på pladerne i 5 min. før de flyttes over på en rist. 

1 kommentar: